mandag den 26. oktober 2015

Kids Month 2015 - Børnestrik/hækle #1 - Trøje




 Da jeg ikke har hæklet noget børnetøj de sidste par år, så viser jeg altså lige denne fine hvide trøje frem endnu engang.
Den er hæklet til vores kusine Sofia og er en str. 2 år.
Opskriften er fra et gammelt Ingelise blad.
De søde hjerteknapper er nogen jeg har fundet i Netto.

lørdag den 24. oktober 2015

Knæk cancer 2015

Jeg har lavet en "lille butik" på Instagram.
Her sælger jeg lidt børnetøj og hele beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer
Du kan finde min butik HER

fredag den 23. oktober 2015

Bluse med sløjfer



Jeg har syet en lille bluse med sløjfer.
Jeg er blevet inspireret af en kjole jeg så i vinduet hos Stof2000 og tænkte at den idé måtte afprøves.
Jeg har blot brugt et alm. blusemønster og tilføjet sløjfer.
Jeg er ganske tilfreds med resultatet og det håber jeg også der er en lille pige der bliver..

torsdag den 22. oktober 2015

Kids Month 2015 - Børnetøj #3 - Kjole


En skøn bekendt er blevet Mormor til en lækker lille pige.
Og når Mormor får kjoler så skal barnebarnet jo også have.
Sidste år syede jeg DENNE kjole til Mormor og da jeg stadig havde en rest tilbage af stoffet, så syede jeg lige en lille kjole til Prinsessen.
Så nu kan de to matche, til Mormors store fornøjelse.

onsdag den 21. oktober 2015

Kids Month 2015 - Børnetøj #2 - Babysæt



Endnu et sæt tøj til en lille pige.
Leostoffet har jeg endnu engang hentet i Lindas restebunke mens det lyserøde har ligget på hylden i mange år. Skønt at få brugt lidt af resterne.
Og endnu engang har jeg prøvet  mig frem med ribrouleau kant, med fint resultat.

tirsdag den 20. oktober 2015

Blomstret sæt til mig





Endnu en gang er jeg faldet over noget fantastisk stof hos Stofdepotet.
Og da jeg forleden aften havde fundet saksen frem og var begyndt at klippe en bluse, fandt jeg pludselig ud af, at hvis jeg tilføjede noget sort, ja så var der sørme også lige stof til en enkelt nederdel.
Bluse mønstret er mit favorit mønster fra Alt om håndarbejde 1/15

mandag den 19. oktober 2015

Kids month 2015 - Børnetøj #1 - Babysæt





Mit først bidrag til 
Kids Month 2015 - Børnetøj
er dette sæt til en lille pige.
Stoffet med Dala hestene har jeg hentet i Lindas restebunke. Jeg har prøvet mig med en ribrouleau som jeg har lavet med symaskinen. Jeg har ikke en coverlock men jeg synes resultatet er blevet ganske fint alligevel.
Bukserne er syet af det blødeste babyvelour som jeg har haft liggende på hylden siden jeg var i mødregruppe med Felix, han er netop blevet 12 år. Så nu var det vist på tide at få det brugt.

lørdag den 17. oktober 2015

Kids Month 2015 - Accesories #2 - Is


Jeg har syet et par is.
Idéen til isene har jeg fået på Den kreative sky hvor man kan finde idéer og diy´s på de fineste ting og sager.
Det er også muligt at hente en skabelon ned på isene, lige til at printe ud.
Jeg var dog ikke lige i nærheden af en printer, så jeg tegnede selv modellen , ud fra Heidis billede. Og den er blevet ganske god, hvis jeg selv skal sige det.
Planen er at isene skal gives væk i barselsgave til en lille dreng, når han altså en gang er blevet født.
Derfor har jeg puttet en rasleboks ind i hver af isene, så de kan fungere som en rangle.

torsdag den 15. oktober 2015

Pingviner til mig




For ca. 14 dage siden var jeg en tur i Stofdepotet
Jeg er jo så heldig at det er flyttet tættere på mig, så nu kan jeg nemt lige smutte forbi. Jeg holder mig dog i skinnet og køre kun derhen når jeg absolut ikke kan holde mig fra "stofferne" mere. Økonomien skal jo også gerne kunne følge med.

Nå, men sidst jeg var der, så jeg altså dette fantastiske isoli med pingviner. Det er simpelthen så lækker en kvalitet og efter at have været henne og mærke på det mindst 10 gange, ja, så måtte jeg altså have noget med hjem.
Det sorte stof er fra STOF2000
Jeg besluttet mig hurtigt for at der skulle blive en bluse til mig selv ud af det, men det var først for et par dage siden, jeg fandt ud af hvordan den skulle se ud.

Her er den så.
Og den bliver helt klart en yngling her i efterår og vintermånederne.

Mønstret er et jeg har brugt før flere gange og er fra Alt om håndarbejde 01/15
Tidligere modeller kan ses HERHERHER og HER

(Billederne er desværre ikke så gode, men det har ikke lavet andet end at regne de sidste dage, så ikke de bedste betingelser for gode billeder)

mandag den 12. oktober 2015

Kids Month 2015 - Accesories #1 - Suttesnore

Jeg har syet et par suttesnore.
En god måde at få brugt de fine rester på. 
Jeg har prøvet mig lidt frem med både en bred og en smal model. 
Nu skal jeg bare lige finde et par babyer der kan få dem :)