tirsdag den 31. marts 2015

En koala bluse


I sidste uge syede jeg denne bluse til vores herlige fætter Zean.
Stoffet med koalabjørnene er fra Stofdepotet og var en lille rest, der var tilbage efter jeg syede denne kjole.
Sammen med en rest gråt stjerne stof fra FabricRoad blev det til denne fine bluse i str. 2 år.

mandag den 30. marts 2015

Den lille sorte




I enhver kvindes klædeskab skal der er en eller flere udgaver af "den lille sorte" og i lørdags til Lindas og min sydag, fik jeg føjet endnu en til samlingen... Nu har jeg to!

Stoffet er er super lækkert og købt hos Stofdepotet i Februar, ikke fordi jeg havde nogen planer med det, bare fordi det var så fint.
Mønstret er oprindelig fra Stof & Stil men jeg har lavet indvendig løbegang til elastik og sat rib i hals og ærmer, Så Nu er det vist mere "mit eget" mønster.

søndag den 29. marts 2015

Fra rester - Til tøj

I går havde jeg besøg af Linda til endnu en af vores super hyggelige sydage.
Normalt plejer jeg at have forberedt mig og klippet op til flere projekter, men da jeg i hele ugen op til i går, havde været sengeliggende, var der ikke blevet klippet et eneste lille hak i et stykke stof.

Men på trods af min manglende forberedelser og skrantende helbred, blev dagen fantastisk og jeg fik faktisk også lavet lidt.



1. projekt blev denne trøje. 
En trøje lavet af 100% rester fra lageret, selv lynlåsen var en jeg havde liggende. 
Det hvide isoli er +10 år og fra Stof & Stil, det lyserøde tror jeg er købt på et kræmmermarked for lige så mange år siden, lynlåsen kommer også fra Stof & Stil og blonden, som er på skulderne og hætten er foret med, har jeg ingen anelse om hvorfor jeg havde liggende.

Nu er de fire dele så sat sammen til denne trøje.
Mønstret er et modificeret bluse mønster fra Alt Om Håndarbejde, hvor jeg har tilføjet hætten og sat en lynlås i.

tirsdag den 24. marts 2015

Flere enhjørninger




Endnu engang har jeg syet i dette fine stof med enhjørning på og denne gang blev det til en bluse med lille flæse forneden.
Blusen er til kusine Sofia og da hun allerede har fået den, ved jeg at hun blev glad for den.
Så venter vi bare på lidt sol og varme, så man kan gå rundt med bare arme

Jeg har tidligere syet en kjole, næsten magen til blusen, bare længere. Den kan du se HER

søndag den 22. marts 2015

Vilde dyr

En veninde havde forelsket sig i dette flotte stof fra Stofdepotet og måtte derfor have et par nye bukser.
Jeg bestilte stoffet hos den søde Rikke fredag, modtog det lørdag og søndag er bukserne klar. Det må man da sige er hurtigt.
Som en ekstra lille bonus kunne der lige blive til et tørklæde også.

lørdag den 7. marts 2015

Hvis jeg havde en pige...





Så skulle hun helt sikkert have en kjole i dette her stof.
Jeg synes bare det er sååå fint.
Og når jeg nu ikke kan putte drengene i sådan et print, ja så er det jo dejligt at jeg kan få lov til at sy endnu en fin kjole til kollegaens datter.

Mønstret har jeg brugt før. Til "Frost kjolen" og "Koalabjørn kjolen"
Stoffet er fra Stofdepotet.

fredag den 6. marts 2015

Kattekillinger, hundehvalpe og kaninunger



En sød sommerkjole i det fineste stof med dyrebørn.
Kjolen er en jeg har syet på bestilling, endnu engang til min kollegas datter.
Stoffet er fra Stofdepotet

onsdag den 4. marts 2015

Koalabjørne på maven





Endnu engang har jeg syet til min kollegas piger.
Vi mødtes i lørdags i Stofdepotet hvor hun havde taget begge piger med, så de hver kunne vælge noget stof der gerne ville have kjoler af.
Det var svært at vælge mellem alle de flotte stoffer.
Et af valgene blev dette eksotiske stof med koalabjørne på. Og modellen var der ingen tvivl om, der skulle være flæseærmer og skørt.

tirsdag den 3. marts 2015

"Converse" tøj



Ind i mellem syer jeg tøj til en af mine kollegaers piger. Hun køber stoffet og jeg syer.
Denne gang havde hun fundet dette fine stof med converse sko og støvler som hendes store pige skulle have en kjole af.
En helt enkelt "op og ned" kjole med korte ærmer.

Da kjole var færdig og afleveret havde jeg en lille rest tilbage. Den kunne jeg lige få en t-shirt ud af hvis jeg altså lavede rygstykket grønt. Og med grønne piping kanter og rib i halsen, ja så blev den ganske god.




søndag den 1. marts 2015

Glad pige


Når man modtager sådanne billeder af en glad pige i sine nye buser, 
ja så er det altså herligt at sy til andre.
Skønne kusine Sofia.