lørdag den 28. februar 2015

Frostkjole




Min kollega har bestilt en Frostkjole til sin datter som hun skal have i fødselsdagsgave om en måneds tid.
Hun havde nogen specifikke ønsker om hvordan kjolen skulle se ud. Vingeærmer og et lille skørt der kunne "strutte" når man snurrer rundt.
Nu håber jeg at ønskerne er opfyldt med denne kjole.

Mønstret er fra Onion og stoffet er fra Stofdepotet

torsdag den 26. februar 2015

En "gammel" t-shirt



Ja det tænker jeg altså at man godt må kalde den...
Den er godt nok først blevet syet i går men det fine blomstrede jerseystof er noget jeg har købt for, hold nu fast, 24 år siden... Den gang syede jeg, så vidt jeg husker, en bodystocking til mig selv... Jaja, det var dengang, det var moderene med den slags tøj...
Herefter her jeg så i 24 år gemt en lille rest, som altså nu er blevet til en t-shirt til kusine Sofia.
Måske det er en af grundene til at mit stoflager er temmelig stort, når selv små rester ikke bliver smidt ud... 
Og endnu engang har jeg øvet mig så pipingkanterne. Denne gang har jeg lavede den lidt smallere og er rigtig godt tilfreds med dem. Samtidig prøver jeg mig lidt frem med forskellige sømme til at lægger bluserne op med.

onsdag den 25. februar 2015

Jeg øver mig på pipingkanter...



Nu er det jo ikke fordi jeg aldrig har brugt pipingkanter før, for det har jeg... Bare ikke så meget på jersey bluser. Jeg tror det kan tælles på 2, måske 3 hænder hvor mange gange jeg har syet disse kanter... 
Men efter jeg rigtig, rigtig mange gange har beundret Pia´s skønne bluser til hendes drenge med de fineste pipingkanter, vil jeg altså også sy bluser med dem på. 
Det giver sådan et fint udtryk synes jeg.

Her er så første forsøg i denne omgang. Det ser umiddelbart ganske fint ud, men jeg synes at den gule kant blev en anelse for bred, så det bliver rettet til næste bluse.
Blusen er syet i stof fra mit (alt for store) lager og skal gives videre til vores 2 årige fætter. Mine drenge er vist blevet lidt for store til sky-bluser :)

tirsdag den 24. februar 2015

Quiltet bluse


For snart længe siden (lige omkring nytår) syede jeg denne bluse men fik aldrig vist den frem. Den har nemlig siddet på mig næsten uafbrudt siden jeg lavede den.
Den er syet i en lækker quiltet jersey. Det hvide side er faktisk vrangsiden men jeg synes den var så fin så jeg blandede ret og vrang med et ganske fint resultat synes jeg selv.
Mønsteret er fra Alt om håndarbejde 01/15 og jeg har tidligere brugt det til DENNE bluse og DENNE cardigan
Stoffet er fra Stofdepotet

mandag den 23. februar 2015

Bluser til kusinen





Jeg har været i restebunken og finde stof til et par bluser til kusine Sofia.
Det er efterhånden længe siden jeg sidst har syet noget til hende. Nu håber jeg så at bluserne falder i hendes smag. Hendes mor har godkendt dem.
Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige stikninger forneden på bluserne til at lægge dem op med.

Mønstret er fra Ottobre 4/12
Jeg efterlyste tidligere et godt blusemønster med raglanærmer og Pia Mum 2 2 boys anbefalede dette mønster som hun selv syer de skønneste bluser efter.
Alt stof er fra Stofdepotet

søndag den 22. februar 2015

Bluse med "vingeærmer"


Jeg har syet en bluse med "flagermus ærmer" til min kollega.
Det er dog ikke helt nemt at tage et godt billede af sådan en bluse, for det er altså lidt svært at få "vinge" effekten ordentligt med. Og det gør det nok ikke nemmere at den er sort.
Her er resultatet både på ginen og på mig :)

onsdag den 18. februar 2015

Så skal der være fest

I dag skulle disse her gerne lande i postkasserne hos dem som skal med til Oliver konfirmation.
Tænk engang min lille dreng er blevet stor og skal konfirmeres, det er altså lidt vildt.

Vi havde store planer for hvordan invitationerne skulle se ud og jeg havde også været ude at kigge på materialer til dem, for nu skulle vi i gang med at være kreative. Men med to dødsfald i familien med kun fem dages mellemrum, ja så var det lige som om at overskuet og lysten til det kreative forsvandt.

Så jeg valgte den nemme løsning i steder for...
Et dejlig billede af den kommende konfirmand, lidt tekst og så et tryk på bestilknappen. Og vupti, to dage efter modtog vi invitationerne, lige klar til at komme i de medfølgende kuverter og sende afsted.

Hurra for internet og firmaer der gør livet lidt nemmere :)

tirsdag den 17. februar 2015

Ny hue


I januar startede jeg på denne hue som er hæklet frit efter en opskrift på Lutter Idyl´s blog.
Jeg kom super godt fra start og hæklede der ud af... men så gik jeg i stå... Og det var altså temmelig fjollet for jeg manglede måske 8 rækker...

Men så i søndags lige før sidste afsnit af arvingerne tænkte jeg;
NU skal det altså være. NU skal den være færdig.
Og det blev den!
Pelskvasten har jeg købt på nettet og hvis jeg havde haft lidt mere styr på størrelserne, ja så havde jeg nok valgt en der var lidt større. Men pyt.

søndag den 15. februar 2015

Sommertop til mig



Den sidste ting jeg syede til sidste weekends sydag hos Linda, inden det blev tid at pakke sammen og komme hjemad, var denne vandfaldstop.
På grund af det mønstrede stof er det lidt svært at se detaljerne, men der er altså rynk ved skulderen og læg i siderne. Jeg har før syet efter samme mønster, HER og HER kan du se to tidligere udgaver af blusen hvor detaljerne bedre kan ses.
Stoffet var en rest jeg havde tilbage fra endnu en sydag jeg havde med Linda, hvor jeg syede DENNE kjole

lørdag den 14. februar 2015

Lørdagsbrunch


Jeg har netop rejst mig fra det mest overdådige brunchbord med et fint Valentins ananashjerte, serveret af min søde mand og dejlige børn. Blomsterne har mine drenge valgt.
Jamen er livet da ikke bare herligt.

Opskriften på de fine bacon-kurve med æg, tror jeg du kan finde på min mands madblog.
Ellers kommer de nok snart på ;)

fredag den 13. februar 2015

Andres rester


 Ved lørdagens sydag havde Linda, Christina og jeg fundet stofrester frem og taget med til fri afbenyttelse. De er altså bare sjovere, andres rester...
Og det er da fantastisk at de rester man selv har kasseret, kan blive til nye fine ting når andre får finger i dem.
Dette fine grønne stof med togene var noget Christina havde lagt i fællesbunken midt på bordet. Med lidt sort stof fra eget lager, blev det hurtigt til en lækker bluse til Fætter Zean.
Når man sådan bytter rester, ja så er der jo heller ikke så meget spild, og den tanke kan jeg nu altså godt lide.

torsdag den 12. februar 2015

Til at holde mig varm...


Dette fleece-agtige stof har jeg haft liggende de sidste 12-14 år.
Jeg har først haft lavet noget i det, den gang for mange år siden. Og jeg må åbenbart have synes det var meget fantastisk, for jeg har i hvert fald købt rigeligt af det :) Det er i sin tid købt i Stof & Stil.

I det første nr af Alt om håndarbeje i år var vist en fleecebluse efter dette mønster og da jeg så den blev jeg enig med mig selv om at sådan en ville være god, når jeg var på arbejde i vuggestuen og skulle ud og være på legepladsen.
Under jakken i denne kolde tid og som overtøj når vejret bliver lunt lunere igen.

Jg har virkelig været flittig med at bruge fra lageret til sydagen i lørdags.

tirsdag den 10. februar 2015

Den lækreste cardigan




Denne skønne cardigan syede jeg også i lørdags da jeg var til sydag.
Den er syet i et lækkert tykt jersey fra Stofdepotet som jeg købte i efteråret. Det har hele tiden været tiltænkt en eller anden form for trøje, jeg kunne bare ikke helt finde ud af hvordan den skulle se ud og derfor har det fået lov at ligge på hylden indtil i lørdags.

Mønstret er et blusemønster fra Alt Om Håndarbejde som jeg har forlænget og lavet hætte til.
Jeg har tidligere syet en bluse efter mønstret som du kan se HER
Trøjen er kantet hele vejen rundt med et strikket kantbånd fra Stof & Stil
Den har endnu ikke fået knapper eller anden lukning, for jeg skal lige finde ud af hvad det skal være. Jeg har dog en idé om at det skal være nogen hægter af en slags.

Gitte (Tanker fra Anker) fik den gode idé at jeg skulle sætte et par lommer på. Det er nu under overvejelse og kommer sikkert til ske inden for de nærmeste dage. Jeg havde klippet den hjemmefra og havde derfor ikke stof med til at lave lommer i lørdags.

Den er allerede blevet en ynglings trøje.



mandag den 9. februar 2015

En marguritte kjole

Dette skønne stof så jeg hos Stofdepotet og jeg kunne straks se for mig hvordan jeg ville bliver underskøn i sådan en sommerkjole med solbrune ben og fregner på næsten.
Ja fantasien fejler ikke noget :)
Jeg syede den i lørdag til sydagen med de skønne sy-ladies. Du kan læse lidt om dagen HER

Mønstret er fra Stof & Stil

søndag den 8. februar 2015

Den hyggeligste sydag




I går pakkede jeg bilen og kørte til Køge hvor Linda, Boldreels kreative hjørne bor.
Her havde jeg en aftale med Linda, Christina, Carla og krudtuglen og Gitte, Tanker fra Anker om at tilbringe dagen med en masse syning, hygge og snak.

Jeg ankom lidt efter kl. 10 og begyndte straks at sætte maskinerne til og pakke lidt ud. derefter gik jeg lidt i stå, for Gitte havde sin lille lækre søn på 5 måneder med. Så der skulle lige nusses, dikkes og beundres først.
Midt på bordet lavede vi en "restebunke" med rester vi hver især havde taget med. Og her kunne man så "gå på rov" og finde lidt nyt stof til små projekter, detaljer eller lign. Det er helt sikkert en idé som vi vil bruge fremover, for hvor er det skønt at se nye muligheder i andres rester og få brugt de små stykker stof istedet for at smide det ud.

Efter en skøn dag, aften og begyndende nat kørte jeg glad og i super humør hjemad med syv fine færdigsyede projekter i posen.
Hvert stykke tøj får sit eget indlæg, jeg skal bare lige have taget billeder af det hele.

mandag den 2. februar 2015

Størrelses skema

For fremtiden vil jeg benytte det skema når jeg skal finde den rette størrelse ;)