torsdag den 24. september 2015

To-Do/Ta-Da #8 - MakeUp pung





I lang, lang tid har jeg nydt og beundret de flotte patchwork ting som Libbie og Pia syer.
Jeg er ikke selv vild med at sy i hånden men blev så alligevel enig med mig selv om at det måtte prøves. Et enkelt lille projekt kunne jeg vel overskue.

Før sommerferien gik jeg så i gang. Med kyndig vejledning og hjælp fra Pia som tålmodigt svarede på alle mine spørgsmål.
Jeg valgte at sy en makeup pung, da jeg tænkte at det var et projekt jeg kunne se enden på allerede før jeg begyndte... det kunne jo ske at jeg mistede interessen for det...

Jeg gik i gang og sad troligt et par aftner og syede flittigt og vupti, ja så var jeg færdig :)
Jeg fik dog først sat en lynlås i for et par uger siden, da jeg ikke havde nogen der passede til i farven.
I min iver over at få det helt færdig og sat lynlås i, glemte jeg helt de der "dutter" for enderne, der gør det er nemmere at åbne og lukke.
Men pyt, jeg kan nok finde ud af det alligevel.

Selvom jeg er godt tilfreds med min arbejde, så regner jeg ikke med at der kommer mange flere patchwork produktioner fra min hånd. Men selvfølgelig, man skal aldrig sige aldrig...!

8 kommentarer:

  1. Hvor fint. Det står faktisk på min to do liste (altså ikke den i september:-)). Jeg ved ikke om det er noget for mig, men det ser flot ud, så det skal da prøves.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke :)
      Det er noget som man bare skal afprøve. Måske bliver man bidet af det, måske ikke.

      Kh. Linette

      Slet
  2. Hvor er den bare flot! :-)
    Super godt klaret.
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  3. Kan godt forstå du bliver inspireret....kender det godt. Fedt du fik det prøvet, jeg har dog opgivet, da man skal kende sin begrænsning af projekter :-) Men det er bleve fin...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er svært ikke at blive inspireret af deres smukke projekter.
      Jeg synes jeg er rimelig bevist om mine begrænsninger, det var også derfor jeg valgte sådan et lille projekt :)

      Kh. Linette

      Slet
  4. Ej hvor er den blevet fin.. men jeg tror at jeg har det som dig.. håndsyning er altså ikke min stærkeste side... Men suk.. jeg bliver også død misundelig når jeg ser deres flotte resultater,

    SvarSlet