søndag den 29. marts 2015

Fra rester - Til tøj

I går havde jeg besøg af Linda til endnu en af vores super hyggelige sydage.
Normalt plejer jeg at have forberedt mig og klippet op til flere projekter, men da jeg i hele ugen op til i går, havde været sengeliggende, var der ikke blevet klippet et eneste lille hak i et stykke stof.

Men på trods af min manglende forberedelser og skrantende helbred, blev dagen fantastisk og jeg fik faktisk også lavet lidt.



1. projekt blev denne trøje. 
En trøje lavet af 100% rester fra lageret, selv lynlåsen var en jeg havde liggende. 
Det hvide isoli er +10 år og fra Stof & Stil, det lyserøde tror jeg er købt på et kræmmermarked for lige så mange år siden, lynlåsen kommer også fra Stof & Stil og blonden, som er på skulderne og hætten er foret med, har jeg ingen anelse om hvorfor jeg havde liggende.

Nu er de fire dele så sat sammen til denne trøje.
Mønstret er et modificeret bluse mønster fra Alt Om Håndarbejde, hvor jeg har tilføjet hætten og sat en lynlås i.

4 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin! Det viser bare at man lige skal tænke sig om før man smider en rest ud ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Agnethe :)
      Jeg tænker mig vist lidt for meget om, alt efter mit lager at dømme, haha :)
      Men ja, man skal ikke bare smide ud, der kan komme skønne ting ud af resterne.

      Kh. Linette

      Slet
  2. SIkke en lækker sag.. ja jeg har altså også svært ved at smide rester ud, faktisk så svært, at jeg har rigtig mange rester så jeg snart ikke kan være nogle steder

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marion :)
      Jeg er også ved at "drukne" i rester, det er derfor jeg nu har sat mig i hovedet at der skal bruges af dem.
      Jeg gemmer og gemmer og gemmer... Og nu skal der altså bruges af gemme-lageret :)

      Slet