tirsdag den 10. februar 2015

Den lækreste cardigan




Denne skønne cardigan syede jeg også i lørdags da jeg var til sydag.
Den er syet i et lækkert tykt jersey fra Stofdepotet som jeg købte i efteråret. Det har hele tiden været tiltænkt en eller anden form for trøje, jeg kunne bare ikke helt finde ud af hvordan den skulle se ud og derfor har det fået lov at ligge på hylden indtil i lørdags.

Mønstret er et blusemønster fra Alt Om Håndarbejde som jeg har forlænget og lavet hætte til.
Jeg har tidligere syet en bluse efter mønstret som du kan se HER
Trøjen er kantet hele vejen rundt med et strikket kantbånd fra Stof & Stil
Den har endnu ikke fået knapper eller anden lukning, for jeg skal lige finde ud af hvad det skal være. Jeg har dog en idé om at det skal være nogen hægter af en slags.

Gitte (Tanker fra Anker) fik den gode idé at jeg skulle sætte et par lommer på. Det er nu under overvejelse og kommer sikkert til ske inden for de nærmeste dage. Jeg havde klippet den hjemmefra og havde derfor ikke stof med til at lave lommer i lørdags.

Den er allerede blevet en ynglings trøje.



2 kommentarer:

  1. Hvor er den lækker! Og jeg hepper med Gitte på lommer, det ville gøre den helt perfekt :) men nu er jeg generelt også bare vild med lommer ;)
    Og hvor lyder det skønt med sådan en sydag, glæder mig til at se resten af de mange kreationer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina.
      Den er simpelhen så lækker, at jeg allereder nu ærgre mig over at jeg ikke også købte mere af stoffet. Gerne i andre farver :)
      Jeg har endnu ikke fået sat lommer på den men det er altså temmelig svært når jeg hele tiden har den på :)

      Kh. Linette

      Slet