onsdag den 25. juni 2014

Rosenkjole





En sommer rosenkjole er kommet gennem symaskinen.
Jeg har haft stoffet liggende i +1 år men har ikke rigtig kunne nænne at sætte saksen i det, jeg synes det var så fint. Men en dag jeg kiggede lidt mønstre igennem, faldt jeg over denne model og tænkte at, det er jo lige det jeg leder efter.
Kjolen har lommer foran i syningerne mellem forstykke og sideforstykker. En skøn detalje synes jeg.
Bagpå lukkes kjolen med en stolpelukning.
Jeg mangler bare at finde de rigtige knapper. Alle dem jeg har på lager er enten for store, for små, for mørke, for lyse eller bare forkerte.

Beklager det lidt krøllede stof, det kunne jeg vist godt have gjort bedre. Men jeg var vist lidt for ivrig med kameraet, da jeg ville nå at tage billeder inden solen gik helt ned.

torsdag den 19. juni 2014

Byfest i Toksværd ved Næstved

I denne weekend er der byfest i Toksværd.
Det plejer at være super hyggeligt, så hvis ikke I har andre planer, så kig forbi.
Jeg har en lille loppemarkedsbod på "kræmmerpladsen" med div. gammelt "guld".

Besøget kan evt. kombineres med en tur i Bonbon land, som ligger ca 1,5 km derfra, når I alligevel er på de kanter.

Håber at I har lyst til at komme og hilse på mig :)
VI SES


tirsdag den 17. juni 2014

Når solen skinner...






Når solen skinner...
-Så er det rart med en lille pause.
- Med en kold is.
-Med en stille stund.
-Med en hyggesnak med brormand.
-Med et minut for sig selv.
-Med et kig op i den blå himmel.

Når solen skinner så er det bare hyggeligt!



mandag den 16. juni 2014

Kjole med print



Endnu en kjole fra Lindas boldreels kreative hjørne og min sydag.
Og endnu engang er det mit ynglings sommerkjole mønster fra Stof & Stil.
Denne gang valgte jeg at lave "den lille krave" i sort og det samme med nederdelens nederste kant, jeg synes det gav en fin samling på kjolen, der jo eller er i et temmelig spraglet mønster.

Jeg beklager min lige underlige position... :) Jeg er altså ikke så skæv i kroppen til daglig, men jeg viste ikke at jeg blev fotograferet. Det er Oliver der er fotografen af det fine billede.

Stoffet er fra Stofdepotet

søndag den 15. juni 2014

Buksedragt med neon


Hver gang, som i temmelig ofte her på det sidste, at jeg var i Stof 2000 blev jeg "draget" af dette grå stof med de neongule prikker. Og hver gang log jeg det ligge da jeg ikke kunne finde på noget at bruge det til.
Indtil jeg pludselig fik den ide af jeg kunne lave en buksedragt.
Mønstret er det samme som i forrige indlæg. denne gang har jeg blot lave bryder-rygge lidt mindre "bryderagtig". Og har jeg tilført et neongult pipingbånd ved lommerne.
Jeg har aldrig gået i buksedragter før, så om den bliver et hit eller ej, ved jeg endnu ikke.
Men jeg synes den er mægtig fin.

lørdag den 14. juni 2014

En gammel kjole dukkede op




I weekenden ryddede jeg op og ud ud i mit tøj.
Bagerst i skabet lå denne kjole, godt krøllet. Det er vist 5 år siden at jeg syede den. Jeg brugte den flere gange men så ændrede årstiden sig og jeg valgte andet tøj.
Kjolen gemte jeg, men jeg fik den aldrig på igen.

Jeg har ikke prøvet den efter jeg fandt den igen, så jeg ved ikke om den stadig passer men det tror jeg nu den gør. Finish´en er ikke noget at råbe hurra for. Den er syet på mit gamle midlertidige hakkebræt af en symaskine, som jeg havde en kort årrække efter min symaskine var stået af og jeg ikke havde råd til en ordenlig ny symaskine.

Inden billederne er taget har kjolen lige fået en hurtig gang med strygejernet... Det kunne jeg vist godt have gjort pænere.

Bæltet er syet fast foran på kjolen, det vil jeg nok sprætte af, så jeg selv kan bestemme om det skal bindes for eller bag... Og hvis ellers jeg synes at modellen stadig er god til mig, så tror jeg at jeg skal sy mig en ny.
Både stof og mønster er fra Stof & Stil

torsdag den 12. juni 2014

Kjole med blomster


For et par måneder siden syede Christina med bloggen Carla og krudtuglen en flot blomstret kjole i 50´er stil. Du kan se den her.
Efter at have set den, blev jeg enig med mig selv om at sådan en måtte jeg også eje. Og i Stof 2000 fandt jeg dette stof. Det er ikke magen til, men det gør heller ikke noget .
Det er en lidt kraftig bomuldsstretch. med en lille smule stræk. meget behagelig at have på.

Jeg har været temmelig længe om at få lavet den. Stof, foer og lynlås har blev hurtigt købt men så skete der ikke mere, før end Linda og jeg havde sydag i lørdags.
Nu er den lavet og jeg er så tilfreds med resultatet. 
Min plan var at jeg ville have den på til en 40 års fødselsdag her i sommer men den ramler desværre sammen med vores ferieplaner, så nu håber jeg på en anden festlig lejlighed hvor jeg kan få luftet min fine kjole. 
Så hvis du skal holde fest, så vil jeg gerne inviteres... :)

Mønstret er det jeg har brugt et par gange før bla. til denne kjole, denne her og til overdelen på denne her.
Kjolen er helforet og har lynlås i ryggen.

onsdag den 11. juni 2014

55 kr


Ja nogen gange kan være heldig at finde en fin rest stof til billige penge.
En dag jeg var i Stof 2000 fandt jeg denne stribede rest udenfor til den nette sum af 55 kr.
Straks måtte jeg hjem og klippe en kjole i ynglings mønstret.
Desværre var der ikke nok stof til at lege med striberne på skå af stoffet, så det blev "kun" til vandrette og lodrette striber.
For at bryde alt det stribede, fandt jeg et par knapper blandt de mange som jeg har været så heldig at arve på forskud fra min Mormor.
Knapperne er ikke syet skævt på, det er kjolen der sidder lidt skævt på ginen.

tirsdag den 10. juni 2014

En vandfalds bluse mere


Jeg er blevet så glad for min vandfaldsbluse, som du kan se her at jeg har syet en mere. Den er også en af de ting jeg fik lavet til Lindas og min sydag i lørdags.
Denne er i et fint tyndt stof, lidt gennemsigtigt, med sølvstriber fra Stofdepotet.

Og lige som sidst, er ginen lidt for lille til blusen, så derfor "hænger" den lidt.
Jeg har ladet kanten forneden på blusen være rå, for det ser faktisk ganske fin ud når den ruller sig lidt og blusen beholder sit lidt lette udtryk, når der ikke er nogen oplægningskant.


søndag den 8. juni 2014

Jeg er "sprunget ud"



Sprunget ud af min komfort zone og ud i en blomstret kjole.
Jeg har flere gange i div. sygrupper på facebook set mange fine kjole med denne halsudskæring. Og jeg synes det ser så fint ud, så selvfølgelig skulle det da prøves af.
I overskæringen på kjolen har jeg sat en pipingbånd i samme råhvide farve som der er i kraven.

Kjolen syede jeg i lørdags, da Linda Boldreel kreative hjørne havde en fantastisk hyggelig sydag. Trods rigtig megen snakken og sludren, en tur til Næstved og andre småafbrydelser, så fik vi faktisk også syet noget.
Linda kom hjem til mig omkring kl. 9.30 og først små 14 timer senere pakkede hun bilen og kørte hjemad igen.
Jeg glæder mig allerede til vi skal sy sammen næste gang.

Stoffet er fra stofdepotet og mønstret er Onion 2035 som jeg har ændret lidt i.

(Og jeg ved godt at stoffet vender forkert, men jeg havde sat saksen i det, før end jeg opdagede det. Men jeg tænker, at når jeg "danser hurtigt forbi", så er der ingen der lægger mærke til det) ;)

lørdag den 7. juni 2014

Blondebluse og nederdel


Der var lige et lille rest tilbage af det brune stof med blomster som jeg syede denne kjole af.
Og det kunne lige blive til en nederdel. Helt enkelt med en bred elastik i livet.
Super til lige at hive på når jeg i ferien skal  fra poolen til poolbaren og have lidt koldt at drikke ;)
Men den kan jo også bruges med blusen fra forrige indlæg, især hvis jeg får lavet en magen til i en lidt mindre størrelse.

fredag den 6. juni 2014

Der må være en blonde


I alt om håndarbejde blandet så jeg det skønneste blusemønster og hos Stofdepotet så jeg det fineste blondestof. Og i mit hovedet kunne jeg så forestille mig hvordan det ville være når man satte de to ting sammen.
Og her er så hvad jeg "så" inde i mit hovedet.
Desværre er den blevet lige stor nok til mig, og selv om jeg har prøvet at sy den lidt ind her og der, så sidder den altså ikke helt godt.
Så på den igen. Nu håber jeg bare at den søde Rikke har mere at dette fine stof tilbage.

onsdag den 4. juni 2014

Glade margueritter



Efter mit særdeles vellykkede forsøg med den firkantede halsudskæring, blev jeg jo nød til at forsøge mig igen. Denne gang skulle det være i dette fantastiske stof fra Stofdepotet som jeg helt og aldeles har forelsket mig i. Jeg bliver i godt humør, bare af at kigge på det.
Kjolen blev lige som de forgående i denne model, super vellykket.
Endnu en kjolen klar til at komme i feriekufferten.

tirsdag den 3. juni 2014

Sommerbukser til Sofia



Mellem alle mine syprojekter til mig selv, er det lige blevet til lidt mere til kusinen.
Et par sommer knickers i det sødeste hjertestof.
Jeg synes altså det er lidt sjovt at sy tøj til mindre børn, mine ene er efterhånden blevet store og har deres egne meninger om hvordan tøjet skal se ud.

mandag den 2. juni 2014

Et par fødselsdagsgaver




I lørdags var vi til 2 x 3 års fødselsdag.
Og jeg havde simpelthen denne gang, ikke rigtig fantasi til at købe gaver til 3 årige. Så jeg valgte at supplerer gaverne med en t-shirt til hver af de 3 årige fødselarer.

Mønstret er fra Ottobre og stoffet har jeg købt på et besøg hos den søde Rikke fra Stofdepotet



søndag den 1. juni 2014

Den firkantede halsudskæring




Endnu engang er det mit nye ynglings mønster fra Stof & Stil men denne gang har jeg prøvet at lave en firkantet halsudskæring. Den fungere simpelhen så godt og der er siden denne kjolen blev lavet kommet flere til.
Stoffet har ligget på hylden længe, siden sidste efterår, hvor jeg købte det til et sytræf i det jyske.