fredag den 30. maj 2014

En kjole fra sydagen i marts

Her er den kjole som jeg ville linke til i går, men som jeg så slet ikke havde fået vist på bloggen endnu.
Men her er den altså.
På billedet er den ikke blevet lagt op endnu, men da det er et gammelt billet, så er den i dag fuldt færdig og flittigt brugt.
Jeg er blevet så begejstret for dette mønster, så det bliver flittigt brugt og jeg kommer nok til at "spamme" jer lidt med kjoler i denne stil.
De er fantastiske at have på, krøller ikke og fyldr ikke meget, så jeg har en plan om at fylde feriekufferten med masser af disse kjoler til sommerens ferietur.

torsdag den 29. maj 2014

"konfirmationskjolen"



Ja altså, det var ikke mig der skulle konfirmeres. Jeg skulle blot være gæst.
Og når man sådan skal til fest, ja så skal man da have en ny kjole.
Jeg havde prøvet mønstret af en gang for, da jeg var til sydag hos Linda, der syede jeg en kjole som jeg gerne ville have vist frem her, men som jeg netop har fundet ud af at jeg slet ikke har fået vist endnu. Det gør jeg snarest.
Mønstret er fra Stof & Stil og der skønne stof er fra Stofdepotet

onsdag den 28. maj 2014

Fint vandfald



Jeg har syet mig en sommerbluse, af den lidt "finere"slags...
En bluse med vandfald og læg i siderne.
Stoffet er sådan noget med lidt glimmer i. Og det er nok det der gør at jeg synes den er lidt fin. For når jeg er på arbejde i vuggestuen er det ikke lige den slags jeg går med.
Stoffet er fra Stof2000 og super blødt og lækkert.
Mønsteret er fra Alt om håndarbejde

Blusen er lidt for stor til ginen. Den "hænger" noget og kommer derfor ikke rigtig til sin ret. 

mandag den 26. maj 2014

Sommerkjole til kusine Sofia




Søde kusine Sofia manglede lige sommertøj. 
Så jeg syede denne kjole til hende af lidt fra lageret. Stoffet er engang købt i Jysk og jeg har tidligere syet et par sommer bukser til hende i samme stof. 
dem kan du se Her

søndag den 25. maj 2014

Jeg laver en masse, bare ikke her på bloggen...

Ja det er ikke fordi jeg smider om mig med indlæg for tiden.
Jeg gider ikke rigtig sidde ved computeren i øjeblikket. Der er så meget andet der trækker i stedet.
 Solen skinner, vejret er fantastisk, min familie er vidunderlig og så er der jo Instagram, som er så dejlig nem, lige at smide et billede op på.
Det er ikke fordi jeg ikke får lavet noget, for det gør jeg. Og de næste dage kommer der indlæg med hver en ting som jeg har fået tiden til at gå med her på det sidste.


lørdag den 10. maj 2014

Kage til Cecilia og Freja


For et par uger siden syede jeg dåbskjoler til et pr tvillingpiger.
Kjolerne kan du se HER

Nu er dagen så kommet hvor de skal døbes og endnu engang fik jeg æren af at lave noget som skal bruges på dagen.
Kagen!

Den er lavet af lyse lagkagebunde med lag af chokolade mousse og jordbærcreme.
Den er overtrukket med marcipan og er derfor ikke så fin i overfladen som når jeg bruger fondant.
Det er ikke helt nemt at arbejde med marcipan, for det "knækker" nemt når man skal løfte det over kagen.
I hvert fald når man ikke er så øvet i at arbejde med marcipan...

Tror jeg holder mig til fondant fremover.
Jeg har heldigvis fundet en ny fondant som rent faktisk smager godt og som er nem at arbejde med. 


søndag den 4. maj 2014

Den rødprikkede kjole "In Action"

I går var vi til rockabillyfest/50´er fest.
Det var mægtig sjovt.
Til den anledning havde jeg syet en 50´er kjole med skørt i helsol og tylskørt under. Jeg må indrømme at jeg følte mig lidt "bredrøvet" hele aftenen. Men så tænkte jeg... Jo bredere hofter, jo smallere tajle... !

Jeg har vist kjolen frem i et tidligere indlæg.
Du kan se den HER