tirsdag den 14. oktober 2014

Pencil skirt






Jeg var en af de nok mange syglade, der i torsdags så første "afsnit" af Klar Parat Sy.
Her skulle de sy "Michelle" Et pencilskirt fra Stof2000´s egen serie Homemade.

Jeg blev inspireret og tænkte at det måtte jeg da også prøve. Det er ikke fordi jeg får meget brug for sådan en nederdel på mit arbejde i vuggestuen, men en gang i mellem kunne det da være ganske rart at have sådan en lidt pæn nededel.

Jeg fandet en flot stykke gråt stof med en smal sølvstribe i, som jeg tænkte ville passe godt til det look jeg ønskede. Stoffet var lige det tyndeste, så jeg valgte at sætte foer i nederdelen.
I "klar Parat Sy" skulle de lave læg foran, dem har jeg undlagt og i stedet for, lavet indsnit både for og bag.
Jeg valgte også at lægge nederdelen op i hånden da jeg ikke ønskede at få en syning forneden.
Jeg mangler lige en lille hægte over lynlåsen, men den skal lige købes først.

Der er et par småfejl/tilretninger som der jo nogen gange er når man afprøver et nyt mønster, men umiddelbart er jeg okay tilfreds med den. Den er dog blevet lidt for lang til mine korte ben...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar