tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår til jar alle



Jeg vil gerne ønske jer alle et dejligt nytår.
Jeg håber at I kommer godt ud af 2013 og ind 2014 i selskab med mennesker I holder af.
 
Tak for (alt for) mange dejlige timer med at læse gode blogs, få gode ideer og bare blive underholdt.
Glæder mig til at læse mere i det nye år.
 
Godt Nytår


fredag den 27. december 2013

Vi nåede det...

 

 
Vi kom forbi huset i Roskilde med alle julelysene.
De var tændt for sidste gang 2. juledag. Hver dag i de sidste 15 år har huset på Drosselvej været et tilløbsstykke for mange mennesker.
Lysene har været tændt fra 1. December til og med 26. December.
Men i år skulle det efter sigende være sidste år. Ejeren af huset har besluttet at holde en pause med lysene på en 5-10 år.
Om det også bliver sådan... ja det kan kun ejeren svarer på.
 
Men vi fik set dem i år, og det er altså lidt af en oplevelse med alle de lys.


Tæppe til Farmor

 
 
 
 
Hold da lige op hvor er det dog svært at tage gode billeder når regnen vælter ned og dagen bare er mørk og grå.
Det var det jeg måtte "slås" med da jeg ville tage billeder af dette tæppe som Farmor
har fået i julegave.
Og da jeg så ville forsøge mig med at tage billeder udenfor under et ophold i regnen, ja så var det hele bare ved at blæse væk i steder for...
 
Tæppet er lavet af 108 firkanter (15x15 cm.) i lyseblå-lysegrønne og grå farver, har støvet grøn fleece på bagsiden og er kantet med skråbånd i samme farve.
 
Og Farmor...  -Hun blev lykkelig for sit nye tæppe!




torsdag den 26. december 2013

Gaven til min Mor

 
 
 
Min Mor ønskede sig et tæppe i orange/røde farver. Sådan et hyggeligt et, som man lige kan tage over sig når man sidder i stuen og hygger her i de mørke måneder.
Tæppet har været færdig et pænt stykke tid, men da min mor læser med her på bloggen har jeg ikke kunne vise det frem før nu.
Det er lavet af 108 firkanter (9 x 12 rækker) med bordeaux fleece på bagsiden og kantet med et bordeaux skråband.
Jeg har valgt at sy stikninger på den korte led af tæppet, en for hver "bane" firkanter.
 

onsdag den 25. december 2013

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig Jul



 
Jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og håber at alle som én, vil få en dejlig dag og aften i selskab med mennesker de holder af.
 
Glædelig Jul

mandag den 23. december 2013

Felix juler

 
 
 
For nogen dage siden havde Felix gang i juleværkstedet. Han producerede julekugler.
 
Den ene fik Bedstemor i fødselsdagsgave. Hendes kugle blev også pyntet med små snefnug, desværre fik jeg ikke et billede af den færdige julekugle. Men fin var den.



lørdag den 21. december 2013

Tiden flyver

Jeg er her endnu.
Og jeg både syr, bager, pynter op, køber og laver gaver og alt mulig andet som hører sig julen til.
Men bloggen bliver altså lidt forsømt, for jeg synes at tiden flyver afsted og pludselig er endnu en dag gået.
Jeg "vender" nok først tilbage på den anden side af juleaften, så der håber jeg at I er der endnu :)
 
Glædelig jul til jer alle sammen


lørdag den 14. december 2013

Kommentare der "bliver væk"

Jeg har nu et par gange oplevet at få en E-mail om at der er en kommentar på min blog, for derefter ikke at kunne se den på bloggen.
Jeg kan læse kommentaren i E-milen og se på Google+ at den er der. Men på bloggen er den pist borte.
 
Igår skete det igen...
Jeg fik denne kommentar på mit indlæg:
 

Sabrina Møller

 

kommenterede et indlæg på Blogger.
                                                  Delt offentligt  -  I går 08.02

 
Jamen hvor er den bluse bare SKØN!
sikke et sødt sæt med nederdelen :o)
Kh Sabrina


 
Men den kan ikke ses!
 
Er der nogen af jer andre der oplever/har oplevet det samme?
Og har I fundet ud af at gøre noget ved det?
Mon det kan have noget af gøre med Google+?
 

fredag den 13. december 2013

En julebluse

 
 
 
 

 

Da jeg havde kreadag med Linda i midten af november, syede jeg denne bluse til vores lille kusine Sofia.
Mønstret så jeg i Stof & Stil hvor de havde syet det op og jeg synes modellen var super sød.
Jeg havde på forhånd forhørt mig hos hendes mor om hun havde nogle røde bluser som kunne bruges til julenederdelen og julebukserne. Og da det ikke var tilfældet, ja så måtte jeg jo i gang.
Nederdelen og bukserne har jo en begrænset "brugs-periode" men blusen kan da heldigvis også bruges når julemåneden er slut.


onsdag den 11. december 2013

En nederdel med rensdyr

 
 
 
Jaaa, jeg ved godt at jeg for en uges tid siden skrev at det var mere praktisk med julebukser frem for en julenederdel. Men så, så jeg lige dette stof i Stof & Stil og tænkte at det kunne blive en fin lille nederdel til kusine Sofia.
Helt enkelt model og kun pimpet op med et siksak bånd og et velourbånd.

tirsdag den 10. december 2013

Lidt rod i mine indlæg - 1. adventsgave

 
 
 
Ja, jeg ved det godt, der er rod i rækkefølgen af mine indlæg.
Dette her skulle selvfølgelig have været vist for en uge siden. Men den ene dag har taget den anden og pludselig så var det 2. advent og jeg havde endnu ikke fået vist min første gave.
 
Men her er den altså.
Den er fra Linda med bloggen Boldreels kreative hjørne
 
Jeg fik:
2 fine naturlysestager med fyrfadslys til og søde GOD JUL skilte.
The, Glæder mig til at smage den.
Hjemmelavet fodbadesalt og vaskeklud
Og en skøn julehilsen.
 
Tak Linda :)
 



søndag den 8. december 2013

Min 2. advents gave


 
 


I dag åbnede jeg min anden adventsgave.
Den er fra Majbrit med bloggen Mit kreative hjørne
 
Jeg fik:
Et sødt flettet stråhjerte
En lille æske med lidt chokolade til den søde tand
En super skøn hæklet jule guirlande
 Og en dejlig julehilsen.
 
Tusind tak Majbrit 
Jeg er meget glad for alle tingene.


torsdag den 5. december 2013

En gave jeg ikke har fået vist

 

Da jeg var til blogtræf hos Linda med Boldreels kreative hjørne var det en lille pakkeleg hvor alle deltager byttede rundt på den medbragte pakke.
Jeg var så heldig at få disse to, en sød engel og en fræk mus, som Pia med Kreative Pips havde med.
Og nu hvor det er blevet december står de fint og pynter  på en hylde.


onsdag den 4. december 2013

Julebukser





Et bare juleballonbukser er kommet gennem symaskinen.
Jeg havde først planlagt at lave en julekjole til Sofia med juleborten forneden på skørtet. Men så blev jeg enig med mig selv om at det nok var bedre med et par bukser.
Selvom det kun er kort tid de skal bruges, så må det jo gerne lidt praktisk.
Bukserne er foret med hvidt bomuldsstof.
Jeg har taget billeder af bukserne både forfra og bagfra, da motiverne er lidt forskellige på for- og bagsiden.