fredag den 27. september 2013

torsdag den 26. september 2013

Skønne penalhuse




 
Min kollegas datter ønskede sig nye penalhuse, men da min kollega ikke er gode venner med symaskinen spurgte hun mig om jeg ville lave 2 penalhuse til hendes datter.
Mor og datter tog selv i Stof2000 og købte patchwork stof, for så kunne hun få dem som hun ville :)
Nu håber jeg så at de også er blevet som hun havde tænkt sig.
 
Jeg har brugt DIY hos Stjernefrø
Jeg har bare sat en længere lynlås i og lavet dem lidt smallere end DIY´en på make-up pungen.

onsdag den 25. september 2013

En tur mere til Bonbon-land

 


 


 


 
Vi bor jo ikke særlig langt fra Bonbonland så i weekenden tog drengene og jeg afsted et par timer mens farmand arbejdede. Vejret var skønt, lunt og tørvejr.
Sørøverstien blev prøvet flere gang, den er simpelthen et hit, De kørende forlystelser er sjove, men der er intet der slår det, at udfordre sin egen krop i balance og smidighed.
 

tirsdag den 24. september 2013

Perlebilleder


En af gaverne til Zean barnedåb for 2 uger siden var dette perlebillede.
Det var et stort ønske fra Zeans far at have et sådan billede.
Jeg har før lavet billeder til dåbsgaver
 
Her er f.eks Sofia

Og Samuel


mandag den 23. september 2013

Sytræf

 
 
Jeg skal til sytræf på lørdag og jeg glæder mig helt vildt.
Jeg er med i en gruppe på facebook der hedder Nåleøjet. En rigtig hyggelig gruppe med søde, hjælpsomme og dygtige mennesker og uden særlig mange regler :)
 
Jeg skal køre tidligt afsted hjemmefra lørdag morgen, men hvad gør man ikke for at være sammen med en masse syglade kvinder.
For at komme med til træffet skal man være med i Nåleøjet, da det kun er for medlemmer af gruppen. Men det er altså facebooks hyggeligste sygruppe, så du vil ikke fortryde, hvis du bliver medlem.
Også kunne du måske blive fristet til at komme med på lørdag.
 
Træffet afholdes i Jylland på
 
Det er gratis at deltage, man skal blot medbringe mad og drikke til hele dagen.

søndag den 22. september 2013

Sy fra lageret, del 14

 
 



Sidste projekt i min sy fra lageret leg er disse bukser.
De er syet i en kraftig bomuld og pimpet lidt op med neongule detaljer. Stoffet har ligget på hylden siden engang i foråret.
Bukserne er til Samuel, om de falder i god jord har jeg ingen ide om.
Måske er striber IN og måske er det total OUT i en 4 årigs verden.
 
Det har været sjovt at skulle bruge fantasien og finde på ting ud fra det som lå på hylderne og som ofte har været indkøbt til helt andre projekter end det, det nu er blevet til.
At man så overhovedet ikke kan se at jeg har brugt stof til 14 forskellige projekter fra hylderne er en helt anden sag...
 
 

lørdag den 21. september 2013

På chilifestival

 



 

 


 
Vi har været til chilifestival i dag på Gartneri Toftegaard ved Køge.
Det var ret spændene at se hvor mange forskellige chilier der findes. Der var 100 forskellige slags chilier i smags-gartneriet fra styrke 0 (peberfrugter) til styrke 10+++ (STÆRKT!)
Både Oliver og Felix smagte på chilierne, men stoppede dog inden det blev alt alt for stærkt.
Jeg valgte også at stoppe mens jeg endnu havde mine smagsløg i behold. Min mand og hans venner forsatte til den bitre ende og smagte på det hele. Og det endda uden af få halsbrand og tåre i øjnene som så mange af de andre gæster. De er s.. seje.
Da de nåede til de sidste og stærkeste chilier blev det filmet og interviewet til en DVD.
En hyggelig dag i skønt vejr.
Med os hjem kom 5 fine chilier i forskellige styrker og farver.


Sy fra lageret, del 13


 


 
Så er det blevet til det anden sidste projekt i min sy fra lageret leg i denne omgang.
For 14 dage siden fik fætter Zean dette sæt i barnedåbsgave.
Jeg havde stadig en rest tilbage fra bilstoffet og da Samuels mor til dåben havde forelsket sig i blusen til Zean, besluttede jeg at lave en til fætter Samuel også.
Der var dog ikke nok til en hel bluse, så denne har fået sorte ærmer.
Denne her har også fået neongule detaljer, i form af stikninger, stjernemærke og knapper.
 

fredag den 20. september 2013

Sy fra lageret, del 12


 
Projekt nr. 12 er denne oversizebluse.
Stoffet er købt på Stof2000 hjemmeside for et par år siden. Jeg klippede den men synes så ikke at det alligevel rigtig var mig med sådan en oversize -"ting". Derfor fik den bare lov at ligge i restekassen for smide stoffet ud, det ville jeg alligevel ikke selvom jeg havde klippet i det.
I weekenden, havde jeg så besøg af min mor. Hun fik øje på stoffet og synes det så spændene ud.
Så derfor har jeg nu syet blusen færdig, ikke til mig. men til hende.
Jeg er dog lidt i tvivl om halsen er blevet lidt for vid. Og hvis den er, så må jeg jo bare sprætte folde-elastikken af og lave den mindre.
Indtil videre gør jeg dog ikke mere ved den , førend hun har prøvet den.
Kanten forneden har jeglagt op med en pynte stikning.
 

torsdag den 19. september 2013

Sy fra lageret, del 11



 
Denne gang blev det til en lille fin nederdel til Sofia.
Stoffet er fra Panduro og jeg har kigget på det rigtig rigtig længe for jeg synes at det er så fint. Desværre er det også temmelig dyrt.
I foråret var det så pludselig sat ned med 50% og så sprang jeg til og købte noget af det, uden lige at have en plan over hvad det skulle bruges til.
 
Vores ellers spritnye super skønne kamera er gået i stykker, så derfor er billederne taget med børnenes knapt så gode kamera. Det kan desværre ses på farverne...
Billede 2 er nok der farverne kommer mest til sin ret.
Bundfarven er en flot brun farve og hjerterne er pink, lyserøde, lyseblå, hvide og orange.
Hvis vi når at få lavet/et ny kamera inden nederdelen kommer til den rette ejermand/pige, så tager jeg nogle nye billeder så farver kommer frem.


onsdag den 18. september 2013

Sy fra lageret, del 10



 
Projekt nr. 10 fra mit lager blev disse velourbukser i støvet grøn med sort rib. De er syet af en rest jeg havde tilbage fra jeg lavede denne her velourkjole.
Stoffet er købt i Stof & Stil først på sommeren og er som sådan jo ikke noget der har ligget længe og ventet på at blive brugt. Men det havde denne rest nok kommet til, hvis ikke jeg havde syet bukser af den til Zean. De er for lange til ham nu, men sådan nogle børn, de vokser jo... Så han skal nok få glæde af dem senere.
 
 
 

Øv altså...

 
 Denne dag må gerne blive hurtigt overstået, så jeg kan komme hjem og pleje mig selv lidt.
Øv jeg har ondt i halsen og hovedet!
 


tirsdag den 17. september 2013

Sy fra lageret, del 9




Dette skønne stof med svampe, mariehøne og blomster har ligget på hylden et par måneder. Det blev solgt som en rest hos Kikkenborg stof og jeg kunne simpelthen ikke stå for det.
Først havde jeg tænkte at det skulle blive til en bluse og en nederdel men da jeg havde sat den grønne rib på blusen, synes jeg mere det lignede nattøj... Hmm..
Efter lidt tænken frem og tilbage besluttede jeg at sy nededelen på blusen, adskilt af et stykke rib. Og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.
Blusedelen ser lidt lang ud, men det er så den kan få lidt "pose effekt" når Sofia har den på.

mandag den 16. september 2013

Sy fra lageret, del 8



 
Efteråret er så småt ved at få overtaget, så derfor blev mit 8. projekt med at sy fra lageret, en fleecetrøje til Samuel.
Farven er en super flot flaskegrøn, men desværre kunne jeg ikke fange den med kameraet. For 6 år siden syede jeg to trøjer af stoffet, en til hver af mine drenge. Og i dag var der så lige nok til at jeg kunne klippe endnu en trøje :)
Da trøjen i sig selv er ganske enkel, valgte jeg at lave en kvast på hætten og sætte et lille prikket mærke i siden.