fredag den 13. september 2013

Sy fra lageret, del 5

 

 

 
 
 
 
Dette sæt var en af dåbsgaverne til Zean.
Det er også syet af stof der bare lå på hylderne og ventede på at jeg skulle sætte saksen i det.
Jersey´en med arbejdsbilerne købte jeg engang i foråret med planen om at Fætter Samuel skulle have en bluse af det, Det kan stadig nås, nu er der bare kun nok til for og bagstykke. Men med et par ærmer i andet stof kan den jo nemt blive fin. Og mon ikke jeg kan finde noget stof på hylderne der passer til...!?
Jeg har prøvet at lave stolpelukning i halsen. Det er første gang i mange år jeg laver dette. Jeg synes jeg slap nogenlunde fra det, men lidt øvelse hjælper jo altid på finishen.
 
Bukserne er sort/hvid mælkedrengestrib. Jeg husker faktisk ikke hvornår jeg har købt det stof. Måske til mine egne drenge da de var små, måske senere...?
Det er en lækker, blød og ikke alt for tyk kvalitet med lidt stræk i.
 
Både bluse og bukser har fået neongule stikninger og bukselommerne er kantet med neongul skråband. Farverne kommer ikke helt så skarpt frem på billederne, men tænker at vi alle ved hvordan en neongul ser ud :)
Det eneste jeg ikke havde på lageret til dette sæt var de neongule knapper, dem måtte jeg lige en tur i Stof2000 efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar